| Lige der på Gammeltorv
|
| Så jeg en person, som jeg ikk' havde set i mange år
|
| Ku' genkende stemmen og det lange hår
|
| Skræmmende, når tankerne de kradser op i gamle sår
|
| «Hej, længe siden!» |
| udveksler halve smil
|
| Rynker panden så meget jeg senere ska' bruge en panodil
|
| Small talk, «Går det godt?» |
| se det i øjnene
|
| Svært at komme under huden på en du plejed' at være nøgen med
|
| Og hvorfor fanden sku' vi gå fra hinanden?
|
| Jeg føler Amor sku' fratages jagttegnet
|
| Rynker panden, måske jeg' fra forstanden
|
| Når alle katastrofer bli’r mindre i bakspejlet
|
| Men dengang havde jeg vildt let ved at ignore, kig' væk
|
| Når den anden ville mod nøglebaren for at lave et kopisæt
|
| En sidste SMS kom jeg vidst til at slet'
|
| Og smide hendes nummer væk, piece of cake
|
| Blikket flakker mens jeg tjekker hendes ringefinger
|
| Mange år opsummeret i et par sætninger
|
| Før vi' i panik, nævner et par fælles minder
|
| Dit og dat, mens jeg prøver at virk' selvsikker
|
| Går uden at bytte numre eller businesskort
|
| Gad vide om hun glædede sig over vores gensyn blev så kort
|
| Da jeg vender mig for at kig' på hende en sidste gang
|
| Ka' jeg se hun drejer hovedet for at gøre præcis det samme
|
| Sikke nogle søde børn du har fået
|
| Du ligner stadigvæk hende, jeg kyssede af i toget
|
| Kun mig der er hærget af de år der er gået
|
| Der mangler stadig noget, du' hende der slap væk
|
| Sikke nogle søde børn du har fået
|
| Du ligner stadigvæk hende, jeg kyssede af i toget
|
| Kun mig der er hærget af de år der er gået
|
| Der mangler stadig noget, du' hende der slap væk
|
| Lige der på Gammeltorv
|
| Har ventet i halvanden time på du sku' komme
|
| Regnen slår og jeg står med en klapvogn
|
| Tanker om de ting jeg har behov for at snak' om
|
| Skodder sidste Marlboro
|
| Ny pakke frem, angst, hjertet banker hårdt
|
| Du ved ikk' jeg har holdt øje med dig, Saurons tårn
|
| Og nu mødes vi her, helt tilfældigt, nej, hvor sjovt
|
| «Mange år siden, har du det godt?»
|
| Snakker kort fælles minder og fortabte år
|
| Som var det i går, vi levede for sjovt
|
| Bange for at du ikk' forstår jeg faktisk går og har det hårdt
|
| Og jo, jeg' da kommet videre
|
| Du' ikke manden som jeg mangler i mit liv, men sommetider
|
| Er du svær at undgå når fortiden bider
|
| Kapitlerne til glemmebogen indholder tomme sider
|
| Ting har sat sit spor, ka' mærke hvordan du glor
|
| Vil sige en masse ord, men mærker alt falde til jorden
|
| Du ligner stadigvæk dig selv, men intet det' hva' du tror
|
| Du fatter ikk' spor, men samtalen kører
|
| Og langsomt fryder jeg mig over hemmeligheden ikk' bli’r afsløret
|
| For du fortjener fandme ikke livets højdepunkter
|
| Hvis du ikk' vil se hva' der' lige foran øjnene på dig
|
| Det' rigtigt godt at se dig
|
| Sikke nogle søde børn du har fået
|
| Det' alt for længe siden
|
| Du ligner stadigvæk hende, jeg kyssede af i toget
|
| Nåh, hvor er du sød
|
| Kun mig der er hærget af de år der er gået
|
| Hva' skete der egentlig med os?
|
| Der mangler stadig noget, du' hende der slap væk
|
| Det' rigtigt godt at se dig
|
| Sikke nogle søde børn du har fået
|
| Det' alt for længe siden
|
| Du ligner stadigvæk hende, jeg kyssede af i toget
|
| Nåh, hvor er du sød
|
| Kun mig der er hærget af de år der er gået
|
| Hva' skete der egentlig med os?
|
| Der mangler stadig noget, du' hende der slap væk
|
| Mor si’r vi ska' vente, jeg synes det' koldt i dag
|
| Glemt' mine vanter, mine hænder er næsten frosset af
|
| Mor, ka' vi ikk' se at komme tilbage?
|
| Stop nu dit brok, du ved godt hvorfor vi kom i dag
|
| Mor sku' møde en hun kendt' engang
|
| Så set dig ned i klapvognen og la' vær' at læne dig frem
|
| Det var vigtigt for mig at de kunne sættes sammen
|
| Hvorfor det?
|
| Så du ved hvordan du ikk' ska' ende engang
|
| Hva' mener du mor?
|
| Skat, ramt' det dig ikk' at
|
| I havde samme blik, samme mund og samme karseklip?
|
| Det' nok bedst hvis vi går hjem til Ramasjang og slik
|
| Når du bli’r ældre ka' jeg fortælle dig om din fars musik |