| Vi nedstiger til Hades
|
| Langt under deres elskede gade
|
| Hvor deres syn på at hold' det ægte er skredet
|
| Og de tror, dét at råb' højst vinder balladen
|
| Men de' blot ynkelige under dække
|
| Og sidste udvej det' kast noget plettet
|
| Men de' lavet af fæces og bløderpis
|
| Så hvorfor sku' jeg gøre min' knoer beskidt'?
|
| Der var engang, hvor dreng' blev til mænd
|
| Hvor man så til sin' ældre for råd
|
| Hvor bøf var noget, man åd
|
| Og et problem rent faktisk medførte blod
|
| Men jalousi og smålighed er åbenbart nok
|
| For at snak' som en luder det' det nye sort
|
| Jeg' resistent, for det går kun fremad
|
| Og succes generer' misundeligt drama
|
| Jeg-jeg kender dig ikk' nok til at hade dig
|
| Men jeg må gøre det godt, siden du hader mig
|
| Hva' der ikk' slår dig ihjel, gør dig ligeglad
|
| Og kun kujoner kigger hjemad
|
| Når de får visioner om dit fjæs på et sølvfad
|
| Fuck beef, bitch, hva' er had?
|
| Det', når de ser et menneske går imod strøm'
|
| Fast besluttet på at residere i deres drøm'
|
| Og de vil' ønsk', de ku' gå med op ad bjerget
|
| Men deres fødder vil ikk' løft' sig, deres vilje er begravet
|
| I en selvmedliden' tryghed
|
| For det vante det gi’r dem en bund, som de ka' hvile deres ryg ved
|
| Så' det let at pege fingre mod himlen
|
| Og være endnu en udstrakt arm midt i vrimlen
|
| Der reagerer på et manglende mod
|
| Så småligt at deres had det ser materielt ud
|
| Og så er had pludseligt at se mig i en coupé
|
| Og at vide at deres kæreste måske er en groupie
|
| Jeg-jeg kender dig ikk' nok til at hade dig
|
| Men jeg må gøre det godt, siden du hader mig
|
| (Arh, arh) La' vær' at hade en spiller, nej, du burde
|
| Had det faktum, du ikk' engang selv turde det
|
| Men had avler had, så du må forberede dig
|
| På at alle omkring dig de en dag vil hade dig
|
| Det' din skæbne at spis' af dit eget kød
|
| For du' alene ved bordet, når du ska' bræk' brød
|
| Du holder messe uden fremmøde
|
| Fingeren i halsen — det' det sidste, du ka' frastøde
|
| Du' kun dit eftermæle værd
|
| Og din arv er der ingen, der bærer
|
| Nej, du' glemt som en anonym afdød
|
| Det, du laver, er ligesom min eks — afprøvet
|
| Allerede indtaget
|
| Og det ka' kun udmund' i vrede
|
| Som kun ka' udmund' i had
|
| Men kun én ting er større, og jeg ved hvad
|
| Når det' nødvendigt, at de siger dit navn
|
| For overhovedet at bli' set i deres egen hjemstavn
|
| Når alt, de stiler efter, det' noget, du er
|
| Når din mening om de hoes ka' fuck' deres karriere
|
| Når dem, der sviner, ikk' ka' kom' af med
|
| Det faktum, at de vil' sut' dig af for et omkvæd
|
| Når voksne mænd i jakkesæt tuder offentligt
|
| Bare fordi du har sagt, deres forretning går dårligt
|
| Når du tjener hel' deres livsløn årligt
|
| Når det sidste, de ka' find' på at kald' dig, er borgerlig
|
| Det, når du' din egen bedste kontakt
|
| Så fuck al deres had, bitch — hva' magt? |